Moren ville vÊre forfatter. Pigen kunne blive vÊkket midt om natten, sÄ mor og datter sammen kunne drukne sig i havnen. For der var kommet et nyt afslag fra et forlag.
Allerede som toÄrig kom pigen for fÞrste gang pÄ bÞrnehjem. I de fÞlgende Är er hun skiftevis hos sin psykisk ustabile mor, hos tanter og onkler, i vildfremmede menneskers varetÊgt, pÄ forskellige institutioner og bÞrnehjem.
Indigo er en forfatters kamp for pÄ én gang at huske og skrive om en kaotisk barndom. Her er det barnet, der forsÞger at huske, og forfatteren, der modstrÊbende dykker ned i erindringens mÞrke og mÞder fortrÊngte og glemte dÊmoner.
Pressen skriver:
»Det er hjerteskÊrende og tankevÊkkende, og det vil fremkalde identifikation og barndomserindringer hos enhver lÊser ⊠Vita Andersens ultraenkle prosa er stÊrk, fordi den rammer fÞlelsen og sansningen rent.«
**** â Politiken
»Indigo er hjerteskĂŠrende erindringsfragmenter fra en ustabil barndom. Virkeligheden bliver et flimrende hulter-til-bulter af sansninger og tankespring â og det fortĂŠllende jeg oplĂžses for Ăžjnene af lĂŠseren ⊠Uden Vita Andersen ville verden vĂŠre en meget speciel forfatter fattigere.«
â Information
»Skriften og forfattersubjektet synes trods en klar trodsighed og modstandstrang underlagt og determineret af barndommen. Det giver vÊrket en appellerende anspÊndthed og et sympatisk udtryk af hÄblÞshed.«
**** â Berlingske
»Som i sit Þvrige forfatterskab kredser Vita Andersen her om svigt, savn, identitet og kÊrlighed. Og hun gÞr det godt. Romanen hÊnger sammen bÄde indholdsmÊssigt og sprogligt, og de mange og gentagne svigt ⊠fremstÄr ekstra grusomme, fordi de bliver set gennem et hÄbefuldt og lidt naivt barns Þjne.«
â Bibliotekernes LektĂžrudtalelse
»Det er hjerteskÊrende lÊsning.«
â Midtjyllands Avis