Cubas præsident, Ernando Gomez, vågner en tidlig morgen ved lyden af skud lige uden for hans palads. Inden længe stormer en af hans mænd ind og siger, at der er en revolution i gang! Præsidenten må straks op og træde i karakter, hvis han skal få styr på sit land, men det viser sig at være sværere end som så...
NB! Serien "Kurt Danners bedrifter" er udgivet i 1940‘erne og skal læses i denne historiske kontekst. Udtalelser og sprogbrug repræsenterer ikke forlagets holdninger.
Kurt Danner er en eventyrlysten dansker med begge ben plantet solidt på jorden. Sammen med sin makker, Bill, rejser han verden tynd, og hvor end han kommer hen, viser der sig at være gåder at løse, damer at redde eller forbrydelser at opklare.
Peter Anker er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891-1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Arne Klint og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med "Den stjålne undervandsbåd" og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.