Det er 1945, og Berlin har brug for hjÌlp. Erik Frandsen føler sig kaldet. Snart er den unge lÌrer landet i østblokken, og det kommer til at Ìndre hans liv. For evigt.
Hvor fremmelig hun end er, er Freja kun en teenagepige, og Erik ved, deres forhold ikke kan udvikle sig ud over det platoniske. Han gifter sig og für børn med Ursula, men dermed er hans lykke ikke gjort. KÌrlighedsdramaet forbliver det dominerende element i hele hans tilvÌrelse. Ursula er det fornuftige og socialt acceptable valg. Liesa, der kommer valsende ind fra sidelinjen, er fÌngende, grÌnsende til brandfarlig. Freja er psykisk syg og ustabil. Og Berlin i efterkrigstiden er en by, der ikke tager synderlige hensyn til sine smü menneskers hüb og drømme.
Uddrag af bogen
De stĂĽlgrĂĽ øjne glimter uhyggeligt, nĂŚrmest vanvittigt, da hun rykker stoffet af og rĂŚkker dolken frem. â Hr. Frandsen, svĂŚrger De, at jeg fĂĽr den igen?
Som ansvarsfuld voksen burde jeg tage den, aflevere den til? Til russisk militÌrpoliti og püføre mig mistanke, forhør og selvskabte problemer? Samt svigte den inderlige tillid, hun netop viser.
â Freja, jeg svĂŚrger, du fĂĽr den igen, nĂĽr jeg har beundret den.
Dolk, daggert ja, stor og tung. Blodrillen glitrer i gadelampens skÌr, der lader mig se de indgraverede SS-runer og den hovmodige ørn med hagekorset i sine kløer.
â Hvor i alverden har du den fra?
â Min fars, han turde ikke aflevere den, og nu tror han, at den blev stjĂĽlet.
â Hvorfor render hans datter sĂĽ rundt med den?
Nu lyser ren galskab i de stĂĽlgrĂĽ øjne. â Hr. Frandsen, nĂĽr jeg engang trĂŚffer de skyldige, sĂĽ skal den bruges mod dem.
Om forfatteren
Kaj Hansen er født 1943 og har haft sit virke i skolevÌsenet. Inspirationen til romanen har han hentet gennem sin hustru Christa og hendes tyske familie og bekendte.