Huset Glücksborg har regeret Danmark siden 1863, da Christian 9. overtog tronen efter den barnløse Frederik 7., og det er den dag i dag en enorm slægt, der har tråde til mange af Europas nuværende og tidligere kongehuse. I "Vort kongehus 1863-1913" tegner journalist Mimi Carstensen et portræt af den kongelige families liv og arbejde under Christian 9., Frederik 8. og Christian 10.
Johanne Caroline Vilhelmine Carstensen, kaldet Mimi, (1852-1935) var en dansk journalist, filantrop og redaktør. Hun var autodidakt og skrev blandt andet for Dagens Nyheder, Nationaltidende og senere for flere forskellige dameblade. I 1906 var hun med til at stifte Louiseforeningen, der ydede økonomisk bistand til enlige kvinder. Senere blev hun også redaktør for foreningens medlemsblad – en post hun bestred frem til sin død i 1935.