Lauritzen

Series ‱ 3 books

En fiskekutter gÄr pÄ grund pÄ en lille dansk Þ. PÄ dÊkket ligger to unge drÊbt af knivstik. Den ene er Saya Shariq, datter af en kontroversiel politiker, den anden Emil Andresen, sÞn af en lokal fisker.

Drabsefterforsker Jacob Moritz arbejder under pres fra offentligheden, mens ukendte gerningsmÊnd truer ham og familien. Jacobs kone og datter mÄ forlade landet. PÄ gerningsstedet vÊkker et vidne Þjeblikkeligt Jacobs mistanke, og jagten pÄ at afslÞre mandens fortid fÞrer til fundet af grufulde hemmeligheder og sandheden om, hvorfor han forlod sit gamle liv.

Vidnet Schillinger lever isoleret bag mur og pigtrĂ„d dybt inde i en af Ăžens plantager. Da det viser sig, at en kvinde meldte sin mand savnet i slutningen af 1980’erne, leder Jacob efter en forbindelse til Schillinger og indser, at fortidens og nutidens synder hĂŠnger sammen – men ikke som han tror.

Snart stÄr Jacob over for flere brutale drab, der ryster Þboerne og fÄr hadet til at blusse op i det lille samfund. Alt tyder pÄ, at de, som kendte den virkelige Saya Shariq, bliver drÊbt én efter én.