Poetisk Parloir - Aarbog
"Aarbog 2015" er anden del i triaden af "Aarbog 2014", 15 og 16, der trefold belyser den kommende posthumanitet. Den fjerne nÊre fremtid mennesket "begynder at 'lego' Livets Byggesten", altsÄ den frie leg med gener, biotech og psykotrop farmaka, for at skabe det forbedrede, optimerede, lykkeligere menneske: HOMO-version-II. 2015 Temaer: (i) (a) Gives en menneskelig essens? (b) Freud und »das Unheimliche« (c) Blodets baand og genetik . (ii) hiint kommende overmenneskes moralske forhold til det oprindelige, ringere, bedagede menneske. Men, nÄr denne leg for alvor fÊnger an, nÄr vi manipulerer med gudskaberens vÊrk eller Darwins evolution - hvad er vi da egentlig i fÊrd med? Og implicit, hvad risikerer vi? er de spÞrgsmÄl Aarbog 2015 tager livtag med i ulige vinkler af litteratur, kunst, film, filosofi og videnskab. Slig kartografi bringer "Centrale post- og transhumanistiske temaer til overfladen⊠Dybe problemstillinger som: Hvad vil det egentlig sige at vÊre menneske versus det ikke at vÊre menneske? Gives der en essens? en fast, absolut og uoverskridelig kerne, eller er homo en plastisk, dynamisk stÞrrelse?" Det dykker vi ned i via H.C. Andersens eventyr »Den lille Havfrue« (1837). Hiin skÞnmÞ skifter nemlig gestalt, vÊsen og vÊren - som de hippe transhumanister i den fjerne nÊre fremtid, nÄr de hoppe til HOMO-version-II, ad libido, ad libitum. "Den lille havfrue forbliver verliebt, verliert und verlockt i menneskehed og prinds, og forfÞrt - i en aura af »Hvo ikke vover, ikke vinder« - opsÞger hun havhexen, datidens trolddomskraft ud i biotech og genetik. En handel indgÄs, og den uberÞrte jomfru bliver nu modificeret, transskriberet og translateret om til et vÊsen med to ben, to stÞtter - ergo et menneske, »i jagten pÄ det bedrede liv, lykken og lÊngslers fylde.«" Nuvel, den posthumanistiske Êra synes at svinge mellem utopi og dystopi; sÄledes oscillerer eventyret mellem lykke og ulykke. Det bringer stof til eftertanke. - Og endvidere, uhygge. Derfor sonderer Aarbogen psykologiens skakt-og-skatkammer med Freuds afhandling »Das Unheimliche« (1919). For der gives almindelig hyggelig uhygge, og sÄ dyb, pur uhygge. Og spÞrgsmÄlet pikker os, pukker, hvilken indlejrer den vordende posthumanistiske epoke? - Den trÄd vi trÊvle. »Og nogen eller noget skal dÞ!« siger De! Enig. Ja, der er tilstrÊkkeligt fynd at fange, at fÊnge, i fundet af fremtiden; dén vi sammen udgrunde, De og jeg Lieber Leser. Om De tÞr! Atter lÞbe med - ud i existensens potentielle 'functio laesa'.