”Beklageligvis er vi mange,
hvis tandlægeskræk er enorm.
Vi går og får stress og bli’r bange
for tandlægens ’boreplatform’.
Men nu har en verdensklog tandlæg’
sĂĄ taget det rigtige skridt
ved installation af et anlæg
med fadøl, der udskænkes frit.”
En tandlæge, der skænker fadøl ud til sine nervøse patienter, københavnske restauranter, der hænges ud for dårlig hygiejne, Politikens chefredaktør, der appellerer en dom på 20 dages betinget hæfte, og en elefant i Zoologisk Have, der godt kan lide sprit. Det er blot et lille udpluk af de sjove begivenheder og finurlige historier, som Asger Berg under pseudonymer Lars Kanit har digtet en række morsomme viser om.
Bogen udkom første gang i 2001.
Lars Kanit er pseudonym for den danske forfatter Asger Berg (f. 1949) Under navnet Lars Kanit har han i årevis fået avislæsere til at smile med vers om aktuelle samfundsbegivenheder og politikere. Asger Berg har endvidere bidraget med materiale til revyer over hele landet og været bestyrelsesmedlem og sekretær for Danske Revyvenner. Han har blandt andet modtaget æreslegat fra Danske Populærautorer og kulturprisen fra Fredensborg Amt for sit store bidrag til dansk kulturliv.