Denne fortÌlling findes ikke i de almindeligt forekommende oversÌttelser af Tusind og En Nat, men kun i Gallands franske oversÌttelse fra begyndelsen af forrige ürhundrede; det er ogsü denne, som Oehlenschläger har benyttet som kilde. Det arabiske originalmanuskript til denne fortÌlling gik imidlertid senere tabt, og der var endog en tid, da man troede, at Galland selv havde lavet hele denne historie tillige med flere andre. Dette kom man dog snart bort fra, men trods alle efterforskninger fandt man ikke det hündskrift, som han havde benyttet. Først for nylig i 1887 er i Paris blevet fremdraget et hündskrift, der indeholder denne fortÌlling, og som synes at stemme med det, som Galland mü have ejet; dog er dette ikke let at afgøre, da den franske oversÌtter for det meste behandler teksten meget frit og mere giver en parafrase end en oversÌttelse. Det har derfor syntes at kunne have interesse at give en ny og original oversÌttelse efter den ny udgivne tekst af denne, den bedste og berømteste af alle arabiske fortÌllinger.