(0)

BOTAI: Skyggespor

audiobook & e-book


For 5.500 Ă„r siden tĂŠmmede botaifolket hesten.

Det ĂŠndrede menneskets historie for altid.

I BOTAI fÞlger vi tre unge, som hver isÊr er pÄ en rejse. En rejse, som vil Êndre deres skÊbne.

Lyez og Jalqi er vokset op i Botai pÄ den eurasiske steppe, hvor de lever i pagt med naturen og hestene. Men en mÞrk skygge truer. En forbandelse, ogsÄ kaldet minwri, spreder sygdom og dÞd.

Nakou er nomade og en del af yamnayafolket. Hun har mistet sin familie til forbandelsen og er derfor tvunget til at flygte med sit folk til Altaibjergene, hvor hun skal giftes bort mod sin vilje.

Jalqi tager pÄ en farefuld fÊrd mod Altaibjergene for at finde de skinnende sten, som kan forhindre forbandelsen og redde hele hans folk.

Lyez drager alene over den enorme steppe for at finde sit ophav, men et skĂŠbnesvangert mĂžde venter.

BOTAI er skrevet af Leonora van Deurs (f. 2004), da hun var mellem 15 og 18 Är gammel. Bogen bygger pÄ omfattende og grundig research om botaifolket og indeholder et efterskrift af den verdensberÞmte DNA-forsker, professor og eventyrer Eske Willerslev.


Narrator: Oliver Due
Duration: