(0)

Det ringer tredje gang

E-book


"Det ringer tredje gang" er en lille bog baseret pĂ„ to foredrag, som Pontoppidan holdt i 1911 pĂ„ Fyn. Det er finurlige, sjove og tankevĂŠkkende ord om alt mellem himmel og jord – blandt andet kulturen, samfundet, kirken, mennesket, nationen og individet.

Morten Pontoppidan (1851-1931) var dansk forfatter, prÊst og hÞjskolemand og desuden en ivrig formidler af kristendommen. En formidling, der altid stod i relation til den pÄ davÊrende tid givne politiske og kirkepolitiske kontekst. Oprindelig var han grundtvigianer, men med sin kulturÄbenhed og sit syn pÄ personlig og kirkelig frihed gjorde han op med denne flÞj og fattede i stedet stor sympati for den frembrydende liberalteologi. Morten Pontoppidan var bror til forfatteren og nobelpristageren i litteratur Henrik Pontoppidan.