Mikkel og Ingrid bor i Farum Midtpunkt med deres to børn. Sønnen har infantil autisme, er uden sprog og krÌver døgnovervügning. De sÌtter en Ìre i selv at passe drengen. De er stÌrkt udfordrede, og gør de det godt nok? Efter pres fra büde familie og kommune accepterer Mikkel og Ingrid aflastning og lukker samtidig mareridtet ind i deres liv. Fra den dag, sygeplejersken sÌtter sine ben i hjemmet, starter en spiral af konflikter. Beskyldningerne fyger som smü giftpile i alle retninger. Var Ingrid virkelig ved at blive skør? Socialrüdgiverne har deres egen dagsorden, mens Mikkel kÌmper med at holde sammen pü stumperne. Under forløbet har datteren flere traumatiserende oplevelser, hun gür alene med. Hvad gør man som familie, nür kommunen sidder med al magten?
Drengen uden ord er et psykologisk drama, der trÌkker trüde til den aktuelle debat om anbringelser af børn.
Uddrag af bogen
En gryde med grumset vand stod i køkkenvasken. Suppeskeen i rustfrit stül lü i blød. Hun kørte rundt i det karrygule vand uden at forstü, hvad det handlede om, hørte gulvbrÌdderne knirke i gangen og strammede grebet om skeen. Selvom hun var forberedt pü ikke lÌngere at vÌre alene, kom det bag pü hende, da Tove voksede op af gulvet.
âHvad fanden laver du her?â hvĂŚsede hun.
Tove trĂĽdte et skridt tilbage. âJeg mĂĽtte jo have noget weekendtøj til Asbjørn.â
âOg hvad med skĂĽrene?â
âJeg kunne ikke nĂĽ at stoppe ham,â mumlede Tove.
âStoppe ham?â Hun gav sig til at vippe med suppeskeen foran aflastningsdamen, idet hun brølede af sine lungers fulde kraft: âHvad fanden har du gang i?â
âTĂŚnk dig om, før du truer mig!â
Om forfatteren
Marianne Joensen (f. 1964) er opvokset i Ganløse og bor i dag i Farum. Hun er uddannet korrespondent i fransk og merkonom i indkøb og har en baggrund som indkøbskonsulent i Banestyrelsen og DSB. I 2012 debuterede hun som forfatter og foredragsholder. Drengen uden ord er hendes tredje roman.