13/4
Det falske, kontinuerlige forĂ„r aflĂžst af mere normalt vejrlig. Vinden stĂ„r i Ăžst, som den skal, kold blĂŠst og hĂžjt stratus. PlanlĂŠgningen af âden rigtigeâ tur er allerede i gang. Man stirrer ind i perioden og spĂžrger sig selv: hvad er der brug for? Svaret er altid mere forvirrende og omfattende, end man havde tĂŠnkt sig. Tror aldrig jeg vĂŠnner mig til det og oplever sikkert her en reminiscens fra gamle dage, hvor alting var lagt til rette og der kun var ventetiden at fĂ„ has pĂ„. I mit eget liv ser billedet anderledes ud. Jeg har stadig fornemmelsen af, at nĂ„r man har taget en beslutning, sĂ„ er det bare med at komme op af stolen og af sted. Bogstaveligt talt. Jeg ved selvfĂžlgelig godt, at der skal pakkes kuffert og at man skal have âet eller andetâ med, men jeg har svĂŠrt ved at koble ind pĂ„ detaljerne og er meget dĂ„rlig til at organisere, sĂ„ der bliver bund i tingene. âEn route, en route!â siger det inden i hovedet allerede fĂžr skjorterne er strĂžget. Og gĂŠt, hvem der stryger dem! MĂ„ske er grunden til at jeg har kunnet flytte mig sĂ„ meget i mit liv, at jeg ikke har flyttet mig en tomme, jo, nok ladet mig transportere og tit meget langt, men aldrig med den udmarvende fornemmelse af opbrud, der altid har plaget I. og som bliver mere og mere udtalt som Ă„rene gĂ„râŠ