(0)

EVENTYRØEN FYN : FOTOGRAFISKE STEMNINGER OG ØJEBLIKKE

E-book


Eventyrøen Fyn – fotografiske stemninger og øjeblikke er en guidet sightseeing rundt i det fynske land. Vi besøger de idylliske fynske købstæder Kerteminde, Nyborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Middelfart og Bogense. De ligger der og spejler sig i vandet og funkler som ægte perler langs med den fynske kyststrækning. Vi runder naturligvis også Odense, Fyns eventyrlige hovedstad, som ligger der så smukt, mere centralt placeret inde på det fynske landkort.

Udover at besøge de romantiske og maleriske købstæder lægger vi naturligvis også vejen forbi nogle af de mange seværdige fynske landskaber.

Denne guidede rundfærd foregår overvejende i de sommerlige måneder. Men der er imidlertid også et strejf af de øvrige årstider, der ligeledes er med til at bidrage til denne palet af en fotografisk fortælling. Med det spirende forår, hvor alt tager farve, det farverige efterår og vinteren i den lidt mere grålige og nogle gange også hvide ende af farveskalaen.

Uddrag af bogen

Jeg ønsker, at det er fotografierne, der er det bærende element i denne bog, og at det er dem, som taler sit eget tydelige koloristiske og visuelle sprog. Og ikke mindst det faktum, at et enkelt billede måske fortæller og beskriver mere end 1000 ord. Og med de mange billeder og collager vil jeg overlade det til beskueren og hans/hendes fantasi at digte videre på disse fotografiske udtryk. Så åbn gerne bogen, bladr i den, og lad eventyret, og ikke mindst stemningerne, komme til dig.

Om forfatteren

Fotografering er en stor glæde og passion for Kim Lee. Med kameraet for øjet føler han sig på hjemmebane. Kim Lee fascineres af former, farver, lys og ikke mindst det at gøre indtryk til udtryk. Ydermere søger Kim Lee at finde den harmoniske og stemningsmættede komposition i hvert enkelt billede.