(3)

Kong Vajiralongkorn, Rama X af Thailand - En skurk i paradis

audiobook


Thailand er et foretrukket feriemål for mange danskere, og de fleste forbinder nok det sydøstasiatiske med sol, god mad og gæstfrihed. Det er nok de færreste feriegæster, der er klar over, at der, i det ellers demokratiske land, regerer en konge med egen privat hærenhed, en modbydelig fangekælder, og en masse gode grunde til at få indespærret den menige thaier. I dette afsnit tager Blåt blod og bedrag dig med på turen til Thailand, når de sætter thaiernes nådesløse regent under lup. Det gør de i selskab med journalist Mikkel Tofte Jørgensen der selv har boet i Thailand, og som blandt andet har skrevet rejsebøger om landet.

Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik Baastrup Aagaard

Gæst: Mikkel Tofte Jørgensen

Klipper: Laura Thurøe

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Hvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?

Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.

Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.

Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.

Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.

Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.