Irmas seksuelle revolution

Book series • 3 books

Irma har aldrig set sin mor nøgen. I løbet af sine 82 år har livet ændret sig fra tilknappethed og blufærdighed gennem seksuel revolution til offentlig nøgenhed, skiftende sexpartnere og insisteren på orgasme. Og hun er ikke alene. For 68’erne er blevet gamle, og de har holdt fast i forståelsen af sex som noget godt og glædesfyldt. I afsnit et skal det handle om ungdomsoprør, p-piller, blå piller og kønssygdomme. Og en aflivning af klicheen om tantekys i den tredje alder og seksualitetens udløbsdato.

Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura Hedegaard

Medvirkende: Irma Henriksen, Margrethe Kähler, Bente Træen

Der spilles klip fra en reklame for Viagra, Sundhedsstyrelsens pressemøde 20. april 2020 og Joe Cocker With A Little Help From My Friendslive på Woodstock og citeres undersøgelser fra SEXUS og athenahealth

Redaktør: Mette Hovmand-Stilling Cover: Ditte Breineberg

Musik: Upright Music

Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Kommer sex til at fylde i dit liv, til den dag du dør? Hvis du ser omkring dig eller i film, musik og litteratur, er det let at tro, at den del af livet stille og roligt forsvinder af sig selv. For gamle kroppe og erotik er sjældent en kombination, vi ser. Men det findes. I privaten. Journalist Anne-Laura Hedegaard taler med en af dem, der bryder tavsheden. Irma Henriksen har haft sex i mere end seks årtier. Hun var 30, da den seksuelle revolution kom sammen med ungdomsoprøret, og har oplevet et frisind, som hendes generation nu tager med sig ind i alderdommen. I denne podcastserie på tre dele tager Irma, Anne-Laura og en række gæster tilbage til ungdomsrevolutionen, på onlinedating, i biografen og gennem hjertesorg og livsbekræftende fysisk kontakt.

Tilrettelæggelse og klip: Anne-Laura Hedegaard

Redaktør: Mette Hovmand-Stilling

Medvirkende: Skiftende

Cover: Ditte Breineberg

Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Anne-Laura Hedegaard er journalist, podcastproducer, tilrettelægger og højskoleunderviser.