Ubehjælpsom tegner billedet af en digter, som er både arrogant og narcissistisk, men samtidig bærer på en indre utilstrækkelighed med enormt selvdestruktivt potentiale.
Digtsamlingen er en oprigtig skildring af ungdommens banaliteter: Druk, mismod og kærlighedsfrustrationer. Alt det ynkelige, men ægte, der ligger inde bag forventningerne om at være unik, smuk og overskudsagtig. Et billede af det spil, man som ung konstant er en del af på de asociale medier, hvor alting er en performance. Er et menneske mere end sin Instagram-konto?
Med sine digte tilslutter Mathias Bruun sig den strømning af pop-poesi, der gør op med vores kollektive perfektionsfanatisme.
