Selvom kalenderen sagde sommer, var dagen mørk, kold og regnfuld. Jeg havde brugt formiddagen pü at pakke vores mest nødvendige ting, og da jeg endelig var fÌrdig, pakkede jeg Alberte i klapvognen, gik ud ad døren og lukkede den bagved os for sidste gang.
Jeg havde ringet efter min far, som ville komme og hente os.
Nu var det slut med alkohol, vold, ydmygelser og hvad jeg ellers havde levet med de sidste mange ĂĽr.
Et nyt liv ventede, og i det sekund jeg fik øje pü min far, som kom os i møde, brød solen frem, regnen stoppede og dagen blev lys og varm.
Jeg mÌrkede, hvordan mine skuldre slappede af for første gang i lang tid.
Nu var vi i sikkerhed.