Frem over Ruinerne af dekadente Moralsystemer, over rÄdnende Samfund og over falske VÊrdiers sÞnderknuste Tavler gÄr Vejen til Frembringelse af den stÞrste og fuldkomneste Type. Ikke en Gud, ti alle Guder er »kun Digterlignelse og Digtertilsnigelse«, »kun MenneskevÊrk og Mennesker selv som alle andre Mennesker«. Det er Overmennesket, der skal vÊre Livets og Jordens fjÊrneste MÄl: »ikke Menneskeheden, men Overmennesket er MÄlet!« Det hÞjeste Menneske med den mest omfattende KÊrlighed, den dybeste Erkendelse, den stÞrste HÄrdhed - »Fremtidens Lovgiver«, der bestemmer VÊrdierne for à rtusinder. Det fuldkomment vellykkede Menneske - ingen »Helgen«, heller ingen »Heros« i Carlyles Stil, »nÊrmere ved Cesare Borgia end ved Parcifal.« Fuld af HÄb varsler Nietzsche, at et sÄdant Menneske en Gang vil komme: »En Gang, i en stÊrkere Tid end denne rÄdne, selvfortvivlende Nutid, mÄ han komme til os, det forlÞsende Menneske med den store KÊrlighed og den store Foragt, den skabende à nd...