Dette er sidste bind af Sonnergaards novelletrilogi, som indledtes i 1997 med Radiator og i 2000 fulgtes op af Sidste søndag i oktober. Bogen er et af de første forsøg pü at tage pulsen pü 2000'erne. Det handler om flygtningen og hendes elsker, som aldrig skulle have stolet pü myndighederne; om misbrugeren, der opsøger sin fortid; om studenten, der flygter til Berlin og bliver suget ind i et univers af rÌdsel og mystik; om yuppiernes beruselse over endelig at slippe for alt hippielortet og solidaritetspisset; om dem, der befinder sig pü den rigtige side af 700.000 i ürsindtÌgt; om den succesrige reklamemand, der tromler sig vej gennem tilvÌrelsen; om karriere, taktik og intriger; om isolation og afstumpethed. Og inspirationen kunne nemt vÌre hentet blandt typer som Peter Brixtofte, Klaus RiskÌr Pedersen, Rasmus Trads og Peter Linck.
Den sonnergaardske sans for forskellige miljøers sÌregne omgangstone og spilleregler fornÌgter sig ikke i dette nye terrÌn.
Hans nye bog er noget sĂĽ sjĂŚldent som en litterĂŚr event, hvilket i vort land er en uhyre sjĂŚldenhed. Men hans position er velfortjent, fordi han er en blĂŚndende god forfatter, som til og med har bĂĽde sine meningers mod og hjerte.
Henrik Palle, Politiken
Jan Sonnergaards novelletrilogi om 1990'ernes Danmark stĂĽr fĂŚrdig. Det er en litterĂŚr milepĂŚl.
Bjørn Bredal, Politiken
Det er ikke bare en fornøjelse at lÌse Sonnergaards noveller, det er simpelthen en rus.
Bent Vinn Nielsen, Information