Jeg for ned pÄ gaden, chokeret over det mÞde, jeg lige havde haft. Var han virkelig min far? SÄ havde jeg ikke lyst til et videre bekendtskab. Jeg var tÊt pÄ at grÊde. En blanding af vrede og skuffelse voksede med hvert hastigt skridt ned ad gaden.
Ries fÞrste mÞde med sin far var ikke nogen succes. Senere gik det bedre, og med tiden, alderen og kendskabet til farens baggrund som dÞdsdÞmt fange i Nazityskland kom forstÄelsen og kÊrligheden.
Forinden havde Rie opsĂžgt sin biologiske mor, linedanseren Viola, og nĂŠrmest ved en indskydelse havde Viola spurgt: "Du vil vel gerne vide, hvem der er din far?" Det ville Rie gerne, og Viola sprang ud ad bilen ved den nĂŠrmeste telefonboks og arrangerede det fĂžrste mĂžde.
"Kz-fangen og linedanseren"er en datters fortÊlling om sin far, Arne H. Larsen, KZ-fangen, fotografen, musikmageren, butleren, kvindebedÄreren og levemanden med de mange indre spÞgelser, han mÄtte slÄs med hele livet.
"Det er en bog fuld af finurlige historier, krejleri og pjank, men lige pludselig rammer alvoren en, ikke kun, nÄr man hÞrer om de rÊdselsfulde oplevelser under tysk fangenskab, men ogsÄ, og mÄske isÊr, nÄr man i samtalerne med datteren fÄr et blik ind i det indre fangenskab, der aldrig satte Arne fri, selv mange Är efter krigen. Det gav mig kuldegysninger, nÄr bogen tog disse drejninger og illustrerede en mands livslange linedans mellem lyset og mÞrket. Alene." - Unna Hvid