Aila er en ung lyselver, bosat pÄ den lyse halvdel af Þen Nymphana, der er placeret i dybden af bermudatrekanten. Hele sit liv har hun kÊmpet med tanker om, hvorfor hun ser sÄ anderledes ud end resten af sit folk, og hvorfor hun har krÊfter, som ingen af de andre lyselvere kender til.
GabrĂl er en ung tjener pĂ„ perleslottet. Han er sortelvernes prins' hĂžjre hĂ„nd, og den eneste af sortelverne der har bevĂŠget sig over pĂ„ den lyse halvdel af Nymphana, af en anden grund end handel.
Professor James Kingsford er et menneske og er forsker i paranormale fÊnomener pÄ Devry University i Florida, han har brugt det meste af sit liv pÄ at forske i fÊnomener og hÊndelser, der ikke kan forklares.
De tre personers liv bliver under dramatiske omstĂŠndigheder bragt sammen, da de mĂ„ forhindre en krig, der ikke kun truer med at udslette elverfolket pĂ„ Nymphana, men ogsĂ„ hele menneskeheden, der er uvis om elvernes eksistens. Et kaplĂžb mod tiden begynder, da Aila, GabrĂl, og senere professoren, mĂ„ stoppe krigen fĂžr den begynder. Undervejs finder Aila ud af, at hun ikke er den, hun troede hun var, og hun afdĂŠkker hemmeligheder, der var ment til at vĂŠre gemt vĂŠk for altid.
Nymphana er en historie om kÊrlighed, fordomme, eventyr og forskelligheder. En historie om, hvordan to folk der i uvisse tider har vÊret adskilt bliver tvunget sammen, gennem en 16-Ärig elverpige og en 17-Ärig elverdreng, der kommer ud pÄ deres livs eventyr.
267 sider.
Om forfatteren:
Julie Kristine Knudsen er fÞdt i 1988 og har boet forskellige steder i Danmark, Nordnorge og pÄ GrÞnland, sammen med sine forÊldre og sin lillesÞster.
Hun har altid vĂŠret vild med naturen og fyldt med fantasi.
FÞr Julie kunne skrive selv lavede hun smÄ billedbÞger og dikterede tekst som hendes mor skulle skrive ned til dem. Eventyr, fantasi og det at skrive har altid fyldt meget i Julies liv. Julie har bopÊl i Odense og studerer biomedicin pÄ andet Är pÄ SDU.
Uddrag af bogen
"Med ét hÞrte de en dyb brummen. De sÄ skrÊmte pÄ hinanden.
"Hvad var det?" hviskede GabrĂl.
FÞr Aila kunne nÄ at svare, lÞd lyden igen, denne gang dybere og tÊttere pÄ. Tornoksen hev panisk i rebet og skrabede med sin ene hov i jorden. En hÞj, robust og firbenet skabning trÄdte ud fra det nÊrmeste trÊ.
Dens muskler spillede under dens korte, stribede pels, dens gigantiske grÞnne klÞer var boret godt og grundigt ned i skovbunden. Dens store Þrer var fremadrettede mod de to elvere, og dens sorte Þjne stirrede lumsk pÄ dem. Den viftede med nÊsen, som prÞvede den at opfange alle dufte, der kom fra dem. Den viste et flot sÊt grÞnne, spidse tÊnder idet den fremsagde den dybe, rumlende knurren mod dem.
Det var en suzne, en stor en..."