I Rom stĂĽr der 13 ĂŚgyptiske obelisker. De fleste har tre historier at fortĂŚlle: om deres fortid i faraonernes Ăgypten, om deres genanvendelse i det gamle Rom og om deres nye liv i pavernes Rom. FĂŚlles for dem er, at de har vĂŚret anvendt med propaganda for øje.
I Ăgypten var obeliskerne viet til solguden, samtidig med at de promoverede den farao, der fik dem brudt og rejst i templerne. I det gamle Rom blev de sat i en ganske anden sammenhĂŚng, ofte i forbindelse med et circus. Efter Konstantin den Store blev de med et kors pĂĽ toppen konverteret til kristne symboler. De invaderende gotere gøres ansvarlige for at omstyrte dem, og med tiden blev de gemt og glemt under metervis af mudder.
Den eneste obelisk, der blev stĂĽende, var den, der stod ved den gamle Peterskirke. Det var paverne, der begyndte at interessere sig for de andre forsvundne obelisker, og isĂŚr i det 16. og det 18. ĂĽrh. blev mange af de store rejst i forbindelse med de pavelige paladser.
Bogen er velegnet til at tage med pĂĽ obeliskjagt i Rom. Alle hieroglyffer og latinske dedikationstekster er oversat, og et kort viser obeliskernes nuvĂŚrende eller tidligere placering.