Luigi Pirandello udtrykte sig i mange genrer, men blev verdenskendt som dramatiker ved med sin leg med teaterillusioner at sprænge naturalismen, og han står for mange bag modernismens gennembrud på scenen. I 1934 fik han da også nobelprisen "for sin dristige og geniale genoplivning af dramatisk og naturskøn kunst". Der er dog i Pirandellos digtning, at han er menneskene nærmest og mindst dirigeret af principper om opløsning, fx opløsningen af jeg’et.