(0)

Lille Lise-Lotte og buksetroldene

E-book


Lise-Lotte har alt det tøj, dukker og legetøj, som hjertet kan begære – hun mangler bare én ting: en mor. Far forkæler hende frygteligt meget, fordi han synes, det er så synd for hende, at hendes mor er død. De to små buksetrolde har til gengæld en dejlig mor, men hun er næsten også det eneste, de har. De har intet legetøj, og de få stykker tøj, de har, er så slidte og hullede, at de nærmest er pjalter. Lise-Lotte og hendes far bor i en enorm villa, og buksetroldene og deres mor bor i en lillebitte lejlighed kun fem minutter derfra. Imellem de to hjem er der en park, og det er her, at de tre børn helt tilfældigt møder hinanden ...

Den danske forfatter Inger Bentzon (1886-1971) står bag en lang række børne- og ungdomsbøger. Inger Bentzons bøger præsenterer os for børn og unge i alle aldre, rige såvel som fattige, landsbyboere såvel som byboere. Hendes historier er ikke bare underholdende og alsidige, men de giver også et spændende indblik i livet i Danmark i første halvdel af 1900-tallet og årene lige efter 2. verdenskrig.