Jeg er 34 Ă„r og er ordblind, men jeg lader mig ikke hĂŠmme af dette.
De sidste 6 Är har jeg haft diagnosen paranoid skizofreni og angst. Jeg har en del udfordringer i hverdagen, bl.a. hÞrer jeg dagligt flere stemmer, som er lidt ligesom sportskommentator, de vil kommenter pÄ alt og sÊrligt i negative vendinger.
Jeg ser ofte skygger, som jeg er overbevist om kommer for at tage mig og vil mig det ondt. Og sÄ har jeg tit, at en tornado af ord og handlinger der farer rundt i det lille hoved.
Det er af og til sÄ svÊrt, at rumme og sÄ angstfyldt at det krÊver indlÊggelse.
Det er et vÊrre rod, at have i sit indre. Et rod som jeg det sidste Ärs tid har fundet ud af, at jeg kan hÄndtere nogenlunde ved, at vÊre kreativ. Ud over det at jeg hÊkler meget, skriver jeg blandt andet ogsÄ det ned, som hober sig op i hovedet. Det bliver der nogle korte tekster og digte ud af.
I denne bog har jeg nu samlet nogle af de positive digte, fra de lyse perioder der er ind imellem. Perioder hvor stemmerne opfÞrer sig ordentlig og sÄgar kan kommenterer mit liv, i korte, men positive vendinger. Det er sjÊldent, men de er der.