Søren Kierkegaard betegnede sin samtids kirke som verdens største forbrydelse:
⌠de kristelige falsknere ...
⌠den kristelige kriminalforbrydelse âŚ
âŚde ulykkelige millioner, som man snød for deres penge âŚ
⌠og hvem man misbrugte âŚ
⌠snød dem for det evige ved at lade dem løbe med noget galimatias âŚ
⌠kristendommen man forrĂĽdte, tjenende sig selv âŚ
Havde Søren Kierkegaard ret?
I Firmaet Jesus Kristus III tager Søren Kierkegaards politiagent, teologi- og videnskabsmanden Nick, sin lÌser med rundt i Italien, i Milano og pü Sicilien, i Rom og pü øen Capri. Her efterforsker Nick hvad han er kommet pü sporet af, nemlig pave Gregor den Stores uhyrlige bestialske hemmeligheder godt skjult for offentligheden af den katolske moderkirke.
Vil du kende denne hemmelighed?
Uddrag af bogen
Gulvet rumlede og vibrerede under ham. Det føltes mega ubehageligt. Nick vidste ikke rigtig, hvad den rumlen og hvad vibrationerne betød. Han vidste heller ikke, hvad klokken var, for de havde taget hans ur fra ham. Den enlige pÌre i loftet var Nick dødtrÌt af.
Som i et mareridt mÌrkede Nick sü, at hele cellen nÌrmest bevÌgede sig. For Nick føltes det som et jordskÌlv. Der var masser af ekkoer efter stenskred, og hvad der lød som løse sten, der tumlede ned af skrÌnter. Ih du milde! Og det skulle have vÌret ferie. Nick gik hen til det lille hvide Mithra alter. Det stod skÌvt. Nick skubbede lidt til det, og sü faldt det nÌsten bagover. Nick havde svÌrt ved at se i det sparsomme lys. Han sü ned under alteret og fik øje pü en smal trappe, der førte nedad. Det forekom Nick at vÌre en god ide at gü ned ad den trappe, müske for at komme i sikkerhed. Sü Nick tog tÌppet omkring sig og gik ned ad sten trinene. En meter nede nüede Nick til den vÌrste stank, han nogensinde havde vÌret udsat for.
Om forfatteren
Som en følge af romanseriens kontroversielle karakter har forfatteren valgt at skrive under pseudonymet Nick Messenger.