En mils vej fra hovedstaden stod en gammel herregĂĽrd med tykke mure, tĂĽrne og takkede gavle.
Her boede, men dog kun i sommertiden, et rigt, højadeligt herskab; denne gürd var den bedste og smukkeste af alle de gürde, det ejede; den stod som nystøbt udenpü, og med hygge og bekvemmelighed indeni. SlÌgtens vüben var hugget i sten over porten, dejlige roser slyngede sig om vüben og karnap, et helt grÌstÌppe bredte sig ud foran gürden; der var rødtjørn og hvidtjørn, der var sjÌldne blomster, selv uden for drivhuset.
Herskabet havde ogsü en dygtig gartner; det var en lyst at se blomsterhaven, frugt- og køkkenhaven. Op til denne var endnu en rest af gürdens oprindelige gamle have: nogle buksbomhÌkke, beklippet sü at de dannede kroner og pyramider. Bag disse stod to mÌgtige gamle trÌer; de var altid nÌsten bladløse, og man kunne let falde pü at tro, at en stormvind eller en skypumpe havde strøet dem over med store klumper gødning, men hver klump var en fuglerede.