Autopilot er en stĂŠrk og gribende fortĂŠlling om en ung spilafhĂŠngig, inspireret af Ronnie Andersens eget mĂžde med ludomani, der ifĂžlge forfatteren er det den svĂŠreste afhĂŠngighed overhovedet.
Det Êndrer noget i Rufus, da moren bliver dÞmt for skattesvig, faren mÄ sige sit job op, og familien er nÞdsaget til at flytte. OmstÊndighederne tvinger Rufus til at handle, og han udvikler en spilletrang der tager ham som gidsel, uden at det egentlig handler om pengene eller jagten pÄ lykken. Spillet bliver hans ven. Hans fokus. Vennerne er ligegyldige eller dumme. Faren er Ändssvag. Og selv da Rufus bliver opdaget i at have taget af klassekassen, er han ikke helt indstillet pÄ, at han har brug for hjÊlp. Et innovations-projekt fra Center for Ludomani sÊtter ham i forbindelse med Irene. Men er hun der for at stoppe med at spille? Eller leder hun ogsÄ bare efter en undskyldning, en medskyldig, sÄ spillet kan fortsÊtte?
Pressen skriver:
»Ronnie Andersen har en enestĂ„ende evne til at portrĂŠttere de unge, rodlĂžse fyre med ondt i sjĂŠlen [âŠ] Sproget er ungt og morsomt pĂ„ en ret crazy mĂ„de.«
â Merete Trap, LektĂžr
»Sproget [er] ungdommeligt og bogen let at lÊse. Den vil egne sig godt og sikkert ramme de unge, fordi den tager fat i et aktuelt problem, som man kan have som menneske, og bogen belyser, hvad et misbrug kan gÞre ved folk, og hvor meget det kan ÞdelÊgge.«
â Cecilie, Bookeater
»Ronnie Andersen skriver meget ligefremt, med korte, koncise dialoger og pĂ„ en mĂ„de, der meget godt afspejler tonen i ungdomslivet [âŠ] Historiens styrke ligger i realismen og i at gĂžre lĂŠseren pinligt bevidst om den uhyre smalle grĂŠnse mellem frelse og fortabelse.«
â Damian Arguimbau, Weekendavisen