Biologien og beslægtede dele af naturvidenskaben anfægter ofte, at vi mennesker skulle være andet og mere end en del af naturen. Bevidstheden anses blot for at være en slags biologisk drøm, som skal fungere som et værktøj, der forbedrer vores chancer for at klare os i evolutionen.
Bevidstheden er ud fra denne opfattelse en menneskelig software, der bæres af elektriske og kemiske strukturer og netværk i vores hjerne.
Samtidig ser vi i forskningsmiljøer en opblomstring af transhumanismen, som ved hjælp af teknologi, kemi og genmanipulation vil “forbedre” mennesket og på sigt skabe et helt nyt posthumant væsen, der fungerer som en avanceret computer.
Ved at anlægge en humanistisk synsvinkel på spørgsmålet om, hvem vi er, og ved at inddrage et folkeeventyr som et redskab for en analyse af det materialistiske menneskesyn, afdækkes i bogen svaghederne i den dekonstruktion af mennesket, som materialismen og transhumanismen er udtryk for.
