Spøgelser, gengangere, galninge og lystmordere befolker Johannes V. Jensens forfatterskab. De lever i geografiske, sociale og mentale udkanter, og de lever i mærkværdige hybridgenrer, hvor udefinerbare og besværgende stemmer taler på måder, som ryster fortællingernes personer og læseren. Noget taler, som burde tie. Det opleves som uhyggeligt.
Johannes V. Jensens tidlige tekster fra tiden omkring år 1900 sætter sig i struben og giver et kropsligt ubehag. De er på én gang underligt dragende og frastødende. "Den uhyggelige fortælling. Unaturlig narratologi og Johannes V. Jensens tidlige forfatterskab" undersøger de grænseerfaringer, der hjemsøger Jensens fortællinger, i forsøget på at forstå, hvordan de både handler om og spreder en særlig form for uhygge. Bogen fører læseren ind i Jensens eksperimenterende, korte prosaformer såvel som i kanoniserede tekster som "Kongens Fald" og "Madame D’Ora".