(0)

Dronningemagt i middelalderen : Festskrift til Anders Bøgh

E-book


Magt og storhed i middelalderen var ikke kun forbeholdt konger. Også middelalderens dronninger var magtfulde og handlekraftige. Ofte udøvede dronningen sin magt bag kulisserne, gennem private samtaler med kongen og hemmelige kontakter. Men dronninger optrådte også som formyndere for umyndige kongesønner, stedfortræder for fraværende konger - og endda som rigets regent.

I "Dronningemagt i middelalderen" sætter forskere spot på middelalderens dronninger i Norden og diskuterer deres betydning, liv og virke. Dronningen skulle være from, rettroende og moderlig, hun skulle sikre tronarvinger og garantere alliancer mellem to riger. Men det var sin sag at udfylde den ophøjede rolle, og eftertidens fremstillinger har ikke altid ydet kvinderne retfærdighed. I bogen får vi et nuanceret billede af berømte middelalderdronninger som prinsesse Ingeborg, der blev gift med Filip 2. August af Frankrig, den politisk kyndige Agnes af Brandenburg og den magtfulde Margrethe 1. Vi kommer også tæt på nedvurderede eller oversete danske dronninger som Elisabeth af Østrig og Lutgard af Stade. Bogen viser, hvordan dronningemagt i middelalderens Norden var større og langt mere kompleks, end vi ellers har troet.