En plejemors dagbog fører dig tilbage til 1980’erne og viser den grimme side af samfundet. Den, hvor ældre bliver svigtet af et system, som ikke overholder sine aftaler. Den, hvor sårbare plejebørn bliver glemt. Den, hvor emsige mellemledere er mere opmærksomme på at sikre egen autoritet end at varetage den opgave, de er betroet.
Det er her, vi møder Ellen, en omsorgsfuld hjemmehjælper og plejemor, der fortæller sin historie om at arbejde med samfundets svageste, de ældre og udsatte børn, mens hun prøver at få en hverdag til at hænge sammen.
Ellens samvittighedsfulde medmenneskelighed er åbningen for et barskt forløb med kærlighed og varme, svigt og fornedrelse. Et menneskeligt forløb, hvor ingen gode gerninger går ustraffet hen.
Uddrag af bogen
Mandag 6. december 1982
Jeg kan ikke sove til morgen, står op klokken halv fem, sætter kaffemaskinen i gang og lægger dej til vaniljekranse og kokoskranse.
Jan har tisset i sengen, så det hele driver − der må lidt ekstra tid til. Han er ked af det og må trøstes.
”Skidt med det, vi har jo en vaskemaskine − det sker for så mange børn.”
Jeg tænker igen på, hvad der kan være hændt børnene i går eftermiddag i Glamsbjerg.
Om forfatteren
Bettina Dürings forfatterskab har tidligere haft den samfundsrevsende poesi som omdrejningspunkt. Nu debuterer hun med sin første roman, der skildrer virkelige hændelser i 1980’erne. Romanen bygger på artikler og personlige udsagn og er første bind om plejemoderen Ellen.