I bogen behandler Stig F. Sørensen følgende spørgsmål:
Hvad er religion for et fænomen?
Hvad er religionens funktioner?
Hvilken rolle spiller religion i nutidens samfund?
Hertil gennemgår han den didaktiske udvikling i fagene kristendomskundskab og religion og forholder sig til centrale fagdidaktiske forhold, der er relevante for undervisningen i de to fag.
Bogen slutter af med et kapitel med konkrete øvelser til både elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Fagdidaktik i religion udkommer i serien Didaktik. Bøgerne går praktisk til værks, er fyldt med eksempler og øvelser og er baseret på den nyeste forskning inden for området.
Stig F. Sørensen er cand.mag. et art. i religion, samfundsfag, dansk, filosofi og pædagogik, lektor ved Odsherreds Gymnasium og ekstern lektor ved Københavns Universitet. Han har skrevet flere artikler og bøger, bl.a. Perspektiver på religion (Frydenlund, 2016).