Hvad tÊnker de mon derude i det, som mange kalder for den yderste udkant? Egon Clausen har vandret langs sporene af en forlÊngst nedlagt jernbane et sted i Vestjylland. Undervejs har han talt med folk om deres syn pÄ udviklingen og pÄ deres hjemstavn, som i disse Är mister sine rÄdhuse, skoler, jernbanestationer, posthuse og hospitaler.
Egnen er sĂŠrdeles fredelig, og det hedder sig, at der aldrig er sket noget. Det passer bare ikke. Der er blevet bygget diger og rettet Ă„er ud. Det har udlĂžst nogle af vor tids stĂžrste diskussioner om det danske land. Hvem bestemmer egentlig, hvordan det skal se ud, og hvad det skal bruges til?