Hundrede kærlighedsssonetter er inderlig, lidenskabelig digtning på ypperste niveau.
Digtenes kulisse er landskabet omkring ægteparrets hus Isla Negra i Chile, nær ved havet og vinden, det hvide sand og de vilde blomster, den varme sol og Stillehavets salte luft, og digtene er hyldest til kærligheden og hans elskede.
Den chilenske digter og nobelpristager Pablo Neruda skrev disse hundrede kærlighedssonetter til sin kone Matilde Urrutia i 1959. I Chile og hele Sydamerika er Pablo Nerudas jordbundne, sanselige og erotiske kærlighedsdigte lige så afholdt som hans politiske digte, og disse hundrede sonetter hører til hans bedste.
»Neruda præsterer en tilbedelse på det motivmæssigt mest jordnære og det sprogligt højeste plan med sine »tømmerstabler af kærlighed«, som han kalder sonetterne. ... Imponerende.« Berlingske
