(0)

Mellem Mars og Venus

E-book


Udenrigs- og sikkerhedspolitik handler i dag om andet og langt mere end krudt og kugler. I globaliseringens tidsalder er trusler som terrorisme, klimaforandringer, sult og massemigration for mange mennesker i denne verden langt større end faren for et militært angreb. USA er ikke længere klodens største og eneste supermagt. I en verden, hvor attraktion er et vigtigere magtmiddel end aggression, kommer EU til at spille en langt større rolle. EU bliver en betydelig magtfaktor. Ikke skabt i USA’s billede, men med egne værdier og magtmidler: den gode supermagt. Det gode eksempels magt, institutionsopbygning, diplomati, økonomisk tiltrækning og bistand er fremtidens primære magtmidler. Og her står EU stærkt. Men det betyder ikke, at militærmagt er blevet ligegyldig. Også i fremtiden vil der blive brug for militære løsninger.

Fred, demokrati, frihed, lighed, menneskerettigheder og bæredygtighed kan blive de nye bærende værdier i en ny international verdensorden. Engang gav det mening at sige, at USA er fra Mars og EU fra Venus. Fremtidens transatlantiske alliance skal smedes på et helt andet grundlag. Vi skal mødes mellem Mars og Venus.

"Mellem Mars og Venus" indeholder interviews med blandt andre: Noam Chomsky, Joseph Nye, Robert Kagan, Stephen Walt, Anthony Giddens, David Held, Mark Leonard, Georg Sørensen, Malene Wind, Javier Solana, Per Stig Møller og 15 andre af EU’s Udenrigs- og Europaministre.

Dan Jørgensen (f. 1975) er cand.scient.pol., tidligere medlem af EU-parlamentet og fødevareminister for Socialdemokraterne. Har tidligere udgivet bøgerne Eurovisioner – essays om fremtidens Europa (Informations Forlag, 2006), Grøn globalisering – Miljøpolitik i forandring (Hovedland, 2007), Politikere med begge ben på jorden hænger ikke på træerne (Informations Forlag, 2009) og Grønt håb – Klimapolitik 2.0 (Forlaget Sohn, 2010).