VM i Mexico, 1986. Ăn mand. Diego Armando Maradona.
Der skal 11 fodboldspillere til at vinde en kamp. Det er en fodboldklichÊ. Og det er sandt. Men aldrig før eller siden har en enkelt mand vÌret sü afgørende for et verdensmesterskabs afgørelse som i 1986. Maradona var en sjÌldent set kombination af teknisk perfektion og sydlandsk passion for fuld udblÌsning, og ved dette VM stod den geniale driblekonge pü toppen af sin karriere og vandt fodboldens største trofÌ til sit elskede hjemland Argentina.
Maradona fortĂŚller medrivende om den myteomspundne VM-triumf, som han nĂŚgter at tage hele ĂŚren for. Som fodboldens Che Guevara - altid pĂĽ de svages side og selv vokset ud af et argentinsk slumkvarter - fremhĂŚver han holdet, kollektivet som vinderen. Men samtidig praler og skryder han sig igennem alle de verserende rygter om korruption i UEFA, stofmisbrug, magtsyge. Og vi skal ikke vĂŚre i tvivl om, at han var den bedste - bedre end Platini, bedre end Rummenigge, bedre end Zico. Og den bedste vandt!