" Lav så de lektier! - sådan hjælper du dit barn med lektier"
er positiv, letlæselig og humoristisk med massevis af praktiske råd og ideer til, hvad man gør i konkrete situationer. Den pædagogiske teori, fx om hvorfor én metode fremhæves frem for en anden, er gennemgået i forordet, men helt fraværende i selve teksten, der er logisk opbygget omkring øvelser og eksempler til de forskellige fag og klassetrin.
Bogen er opdelt i fire dele. Først en generel introduktion til lektier, til forskellige typer børn og til forældres rolle i lektielæsningen på forskellige klassetrin. Derefter inspirerende kapitler med øvelser, lege, råd og ideer til nemmere at klare hjemmearbejdet i hhv. dansk, matematik og fremmedsprog uden for mange opslidende konflikter og med større udbytte for barnet.