(0)

O.T.

audiobook


Otto bliver født i Odense Tugthus og vokser op hos sin strenge bedstefar i Jylland. Da bedstefaren dør, bliver Otto helt alene i den fremmede verden, der har svært ved at overse hans brogede fortid. Hans liv ændrer sig imidlertid, da han tager til København for at blive student og møder baron Vilhelm, der er af det bedre fynske borgerskab. De to vidt forskellige drenge indleder et smukt og nært venskab, og Vilhelm præsenterer Otto for sin hjertevarme familie, der tager godt imod ham. Men Otto har en hemmelighed. Brændemærket på hans skulder afslører hans herkomst, og overalt forfølges han af den nedrige Heinrich, der kender sandheden om Otto.

"O.T." er både en spændende psykologisk skildring af et ungt menneske og et billede på 1800-tallets Danmark på godt og ondt.

Hans Christian Andersen (1805-1875) er en af Danmarks højst elskede forfattere og velsagtens den mest kendte dansker i verden. Han var en af de førende kulturpersonligheder inden for den danske guldalder og udmærkede sig inden for både poesi, kunsteventyr, romaner og papirklip. H.C. Andersen er født i Odense, hvor der er oprettet et museum til ære for ham.


Narrator: Troels Møller

Duration: