Den 11 februar 1980 under en domsmandssag i Østre Landsrets 11. afdeling blev der afsagt endelig dom i sagen mod en sparekassebestyrer, der ved underslæb over sparekassens kundekonti havde tilegnet sig 646.000 kr., hvoraf han uden sikkerhed og med et tilsvarende tab for sparekassen havde udlånt en del til personer, for hvem forholdet ikke medførte tiltale, og kr. 265.898 til et ægtepar, der blev dømt for bedrageri ved modtagelsen af beløbet.
Nævnte ægtepar blev endvidere dømt for bedrageri ved at have lånt 37.000 kr. af sparekassebestyrerens egne penge, et beløb de ej heller betalte tilbage, og sparekassebestyreren optrådte således under sagen i dobbeltrollen som tiltalt og anmelder.
Han havde ikke haft personlig vinding, og hans godtroenhed og hjælpsomhed med sparekassens penge samt mødet med ægteparret kom til at koste ham fortabelsen af en god stilling, tab af egen formue, og en fængselstraf.