Kim GÞrtz synes her at tilstÄ og ogsÄ indse at man aldrig er den samme, hvorved at det stilistiske greb omkring pseudonymitet viser sig at vÊre af mere eksistentiel art, og mÄske i virkeligheden behÊftet med en mÄde at blive til pÄ.
SÄledes bliver Claus Falkenberg, Lars-Erik Berkowich og Jonathan Lee blot til et spil kegler i K. GÞrtz' egen forbitrede forsÞg pÄ at skabe en identitet og en tilvÊrelse samt et novelle-univers hvor transformations- og skizo-Þkonomien kan vÊre og forblive dominerende.
... og hvad angÄr hele gÄden, balladen og krimien kommer vi sÄdan set bare frem til at vi er skabt af noget stÞrre end os selv...
and who cares...