SEXPANELET

Bücherreihen • 21 Bücher

Filuka er en herreløs madame - hun har ikke brug for nogen mand. Det afspejler sig ikke mindst i hendes aktivistiske raptekster, hvor mændene omkring hende får svar på tiltale. Michael er kendt som dragqueenen Mizz Privileze, hvor alle armbevægelser er store. Alligevel er der dage, hvor han stadig føler sig lille. Og så er der Denice, der har lavet porno i to årtier, og som er begyndt at være liiidt træt af at skulle prøve at ligne en på 18…

I dette afsnit af Sexpanelet hører vi fra en modig lytter, som har betroet os med et dilemma omgærdet af stigma. Hun spørger den udvidede vennegruppe i studiet, om det er en god idé at sugardate, når man har traumer med i bagagen? Og ikke nok med det: Hvad nu, hvis man rent faktisk finder styrke i at udforske sin seksualitet på denne måde?

En anden lytter beder om et godt råd til at få sin kæreste til at interessere sig lidt mere for hendes tændingsmønstre, så deres sex ikke kun bliver på pikkens præmisser. Og så hører vi fra en lytter, der savner nogen at spejle sig i, når det kommer til at være en kvinde med masser af lyst til sex og orgasmer.

Lyt med, når Sexpanelet dykker ned i sæsonens sidste håndfuld lytterdilemmaer og forsøger at gøre op med den seksuelle skam, så vi kan finde endnu mere tilfredshed og glæde i os selv og vores seksualitet. Du er nemlig helt ok <3

Ugens sexpanel: Filuka, Michael Bjerring og Denice Klarskov

Redaktør: Christian Beck Bennetsen

Idé, klip og tilrettelæggelse: Emma Libner

Musik: Fewtile - Heat

Coverbillede: Malene Nelting

Grafik: Helga Askehave

SEXPANELET

Hvordan sexter man uden at krumme tæer? Hvad stiller man op, hvis naboens sexliv forstyrrer ens nattesøvn? Og er der overhovedet håb forude, hvis det viser sig, at cutien fra Tinder ikke kan finde klitten?!

I Sexpanelet får du svar på de største og mindste spørgsmål og dilemmaer fra sengekanten, når Emma Libner hver uge inviterer tre gæster i studiet til en snak om alt det klodsede, skæve og mindre sexede, som kan opstå i soveværelset og i Tinder-indbakken.

Lyt med, når Sexpanelet deler sjove anekdoter og tvivlsomme råd om alt fra dating til dirty talk!

Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i Kultur og Formidling, og driver instagramprofilen @kh_underlivet.

Hun er vært på podcastserien 'Kh Underlivet' og forfatter til bogen med samme navn. Derudover holder hun foredrag og rådgiver virksomheder om, hvordan de bedst imødekommer menstruerende personer i deres produktudvikling og forretningspraksis.

18 von 21 Titel

Mehr anzeigen