Ina Ravnkilde blev tvangsfjernet ved fødslen i 1944, faderen var ukendt, og hun kom pü børnehjem, indtil et indremissionsk prÌstepar adopterede hende. Hun droppede ud af flere uddannelser og arbejdede som sygehjÌlper i 16 ür. Herefter uddannede hun sig til socialrüdgiver og var indtil pensioneringen ansat i kriminalforsorgen.
Digtsamlingen âŚikke en spurv⌠er drevet⨠af vrede, bitterhed og afmagt. Den afspejler en turbulent opvĂŚkst, dybt forankret i det religiøse miljø, med psykiske og fysiske overgreb, som har prĂŚget hele forfatterens liv.
uden vrede er ordene vĂŚk
jeg kan ikke mere
vĂŚggene kryber tĂŚttere pĂĽ
solen blĂŚnder
persiennerne ligner tremmer
dynen om mit ansigt
lugten af jord