Ina Ravnkilde blev tvangsfjernet ved fÞdslen i 1944, faderen var ukendt, og hun kom pÄ bÞrnehjem, indtil et indremissionsk prÊstepar adopterede hende. Hun droppede ud af flere uddannelser og arbejdede som sygehjÊlper i 16 Är. Herefter uddannede hun sig til socialrÄdgiver og var indtil pensioneringen ansat i kriminalforsorgen.
Digtsamlingen âŠikke en spurv⊠er drevetâš af vrede, bitterhed og afmagt. Den afspejler en turbulent opvĂŠkst, dybt forankret i det religiĂžse miljĂž, med psykiske og fysiske overgreb, som har prĂŠget hele forfatterens liv.
uden vrede er ordene vĂŠk
jeg kan ikke mere
vÊggene kryber tÊttere pÄ
solen blĂŠnder
persiennerne ligner tremmer
dynen om mit ansigt
lugten af jord