(2)

Bogens Bekendelser : Det Magiske Manuskript

E-book


"Sandheden er det, som er.

Sandheden er det, som var.

Sandheden er det, som vil komme.”

En underlig, antik bog havner hos Matilde i nutidens Aarhus, hvor hun driver et lille forlag. Det er svært at slå igennem i bogbranchen. Alt synes gråt og trist, og hendes eneste lyspunkt er minderne om bedstevennen, Felix. Hun har brug for et mirakel, hvis hun skal lykkes i bogverdenen, men ikke alle vil hende det godt.

Den unge tjenestepige, Ariadne, rejser i 1780’erne fra sin elskede, Matteo. Han er arving til et hertugdømme, og det forventes, at han træder i sin fars fodspor. Matteo drømmer om at kæmpe for litteraturen og dens udbredelse. Hvordan kan han forene sine drømme med den virkelighed, som venter ham? I forelskelsens rus og eufori har han skabt et sandt mesterværk, hvis magt ingen kender. Som en tyv i natten stjæler Ariadne manuskriptet, da hun må flygte fra Bøhmen.

Bogens Bekendelser er første bind i Det Magiske Manuskript. To historier flettes via den antikke bog ind i hinanden. Enderne knyttes, og serien konkluderes i Bogens Triumf.