Jeg ved ikke sÊrligt meget om kÊrlighed. Jeg ved heller ikke sÊrligt meget om fÞlelser. Jeg ved bare, at nÄr jeg stÄr midt i en forelskelse, sÄ gÞr jeg skÞre ting.
Jeg glemmer at spise, jeg hopper og danser i forvirrende ryk af lykkefÞlelser, og fire sekunder efter ligger jeg under mit bord og grÊder af nervÞsitet og usikkerhed. Jeg kan ikke tÊnke pÄ andet, da alt andet faktisk fÞles ligegyldigt og spild af tid.
Der er kun den her person. En fantastisk person, og det er ligesom at vÊre i en film, uanset om det gÄr godt eller galt.
NÄr det kommer til stykket, har jeg det ogsÄ sÄdan, nÄr jeg skriver. Der er sÄ mange skiftende fÞlelser, og hvor der skulle stÄ en tallerken med aftensmad, er der tit bare et improviseret glas med saltstÊnger.
Mange saltstÊnger er konsumeret under denne tilblivelse. Mange rutsjebaneture af fÞlelser er opstÄet, bÄde med henblik pÄ skriveprocessen, men ogsÄ i privaten.
Dette er noveller om kÊrlighed, skrevet af en forelsket mand. En, der bÄde er forelsket i at skrive, men sÄ sandelig ogsÄ er blevet godt ramt af Amors giftige pil i det virkelige liv. God fornÞjelse.
J.W. Riel