I 1938 rejste 250 danskere, heraf 175 børn ud for at dyrke jorden i Chirgua-dalen i Venezuela. Sammen skulle de opbygge en landbrugskoloni, der skulle vokse sig stor, og mange flere danskere skulle følge efter. Den venezuelanske stat inviterede familierne, som blev udvalgt blandt 10 gange så mange ansøgere. Venezuela betalte, og den danske stat ansporede danskerne til at tage af sted. Men ikke alle løfter blev holdt, og det blev den eneste gang, den danske stat engagerede sig i en organiseret udvandring.
Da Catalina Peña-Guillén og Jesper Sørensen tilfældigt mødte en hjemvendt udvandrer fra ‘eksperimentet’ satte de sig for at finde ud af, hvad der egentlig skete før, under og efter Danmarks eneste kollektive udvandring.
