(2)

En guide til livet som ponyfar

audiobook


For fĂžrste gang er der skrevet en bog til alle de stakkels fĂŠdre i de danske ridehuse. Bogen ”En guide til livet som ponyfar” er til de tusindvis af mĂŠnd, som dag ud og dag ind pakker bilen, kĂžrer deres ridepiger til trĂŠning, muger ud i ponyens boks – og til og med fĂ„r lov til at betale for det.

Bogen er en letlÊselig og humoristisk guide til, hvordan en mand bedst begÄr sig i rideverdenen. Der er tale om en faglitterÊr bog, der kommer med rÄd, som forfatteren selv manglede, da hans datter begyndte til ridning, og han igen og igen stillede dumme spÞrgsmÄl.

Ponyfar er ham, som ofte er lidt udenfor, og som prĂžver at gĂžre det sĂ„ godt som muligt uden at gĂ„ i vejen for konen og datteren, nĂ„r de vimser rundt om ponydyret. Ponyfar er, nĂ„r sandheden skal frem, en blanding af en joke og en klippe. En joke, fordi han ikke ved noget om ponyer og nogle gange endda er bange for dem, og en klippe, fordi han altid er der – til trods for dette.

For seks Är siden begyndte Thomas Pelle Vengs datter til ridning. Han vidste stort set intet om sporten, men han valgte at udnytte den megen ventetid i stalden pÄ at blive klogere pÄ rideverdenen. Thomas Pelle Veng debuterer sÄledes med en bog til fÊdre, der som ham selv godt kunne bruge en hjÊlpende hÄnd.


Narrator: Mikkel Schou
Duration:

4.5

2 ratings

Josefine

07/01/2022

Jeg syntes bogen er rigtig god, oplĂŠser valget kunne dog havde vĂŠret bedre