Ă ret er 1755. En ung prĂŠst, Jon Steingrimsson, rejser tvĂŠrs over Island for at forberede sin families flytning til konens jord pĂ„ Sydlandet. De vil vĂŠk fra jordskĂŠlv og ulykkelige tider og fra de ondsindede rygter pĂ„ egnen om, at parret har drĂŠbt konens fĂžrste mand. Efter en barsk fĂŠrd over hĂžjlandet nĂ„r den unge prĂŠst og hans fĂžlge frem og slĂ„r sig ned tĂŠt pĂ„ MĂœrdalsjökull i et grottesystem, som ogsĂ„ tidligere har vĂŠret brugt til beboelse, mens de bygger huse og stalde. Katla (vulkan i gletsjeren) gĂ„r i udbrud, og elendigheden, askeskyen og overtroen breder sig i omrĂ„det. Jon og hans folk indretter grotterne, etablerer et lazaret for de syge og sultramte, afskriver hĂ„ndskrifter, oversĂŠtter vigtige udenlandske vĂŠrker til islandsk og diskuterer nye idĂ©er om bl.a. landbrug, medicin, arkitektur og filosofi.
Gennem breve til sin kone fortÊller Jon om livet i grotterne og pÄ egnen foruden sÄvel rejsendes herlige, groteske skrÞner som selvoplevede hÊndelser under askeregnen. Han fortÊller hende ogsÄ om sine drÞmme/mareridt, gÞr sig overvejelser om deres fremtid, reflekterer over de dramatiske hÊndelser, der fÞrte dem sammen (og som efterhÄnden gennem brevene bliver afdÊkket). KÊrligheden og lÊngslen er stor, og ved romanens slutning er der gode udsigter til, at genforeningen snart kan finde sted.
En bÄde morsom og intens lÊseoplevelse.