Tidsbilledet er helt trĂ„dt i baggrunden i romanen En Vinter lang, 1924, en af forfatterskabets smukkeste bĂžger. OgsĂ„ her fortĂŠller Jacob Paludan om tabere i livets spil, men den hĂ„rdtslĂ„ende satire er aflĂžst af en lavmĂŠlt tone i den fortrolige beretning om det stillestĂ„ende liv i og omkring et provinsapotek. Men det er ikke handlingen der er afgĂžrende, det er stemningen, detaljerne og de pĂ„ Ă©n gang poetisk fortonede og skarpt sansede naturbeskrivelser â med linjer tilbage til 90ernes prosa â der gĂžr bogen til et hĂžjdepunkt af lyrisk udtryksfuldhed.